Vi har over 20.000 varenumre i vores butik i Randers, der ligger 2 minutter fra motorvej E45. Stort udvalg af al slags fiskegrej. Uanset om du er spinnefisker, fluefisker, havfisker, ja uanset hvad du fisker, så har vi garanteret noget for dig. Vi er flere medarbejdere som står til din rådighed for råd og vejledning. Jonas har rejst i store dele af verden, med både spin, flue og pirk. Utallige er de arter han har på samvittigheden! Den store kærlighed er Gudenåen, og de laks og gedder åen byder på. Jan Post er inkarneret predator fisker, og har rigtig mange store gedder og aborrer på cv´et. Jan sætter altid "sine" fisk ud igen, for ved du måske lige hvor gammel en aborre på over 40 cm er! Michael Pedersen er kystfluefisker om en hals!, Han fisker djursland og vore to fjorde tynde! Skulle du have lyst til at få testet dit fluegrej, kan du altid lave en aftale med Michael, om at gå en tur på plænen udenfor butikken og afprøve det. Jeg selv hedder René og ejer butikken. Min passion ligger både i å fiskeri og kystfiskeri efter havørred. Vi glæder os til at se dig i butikken. Åbningstider: Mandag til fredag 10:00 - 17:30 - Lørdag 9:00 - 15:00
Vi holder også Søndagsåbent fra 10 til 15.00 de sidste to søndage op til jul. Vi har altid lukket på helligdage. Det vil sige at skærtosdag. langfredag og 2 påskedag har vi lukket. Grundlovsdag er også en lukkedag. Ligeledes den 24, 25 og 26 december, samt den 31.12 og 1.1.
Dag til dag levering
Hvis du bestiller inden kl. 16.00, modtager du dine varer dagen efter. Vi sender vores pakker med GLS. GRATIS FRAGT TIL GLS PAKKESHOP VED KØB OVER 799,- Du har, mod betaling, også mulighed for at få pakken leveret på dit arbejde eller sågar hjemme privat. OBS! Ved privatlevering er det desværre ikke muligt blot at stille pakken ved din dør, da chaufføren skal have modtagers underskrift.
Prisgaranti
Hos lystfisk.dk bestræber vi os på, at give vore kunder størst muligt udvalg af kvalitets fiskegrej, til en konkurrencedygtig pris. Derfor giver vi dig PRISGARANTI på alle vore varer. Såfremt der imellem de varer du bestiller, er en eller flere der kan købes billigere hos en anden dansk registreret internetside, retter vi prisen til, således du køber til samme pris hos os. Forudsætningen er, at der er tale om nøjagtig den samme vare i samme antal.
Du bedes enten sende os en mail med linket hvor varen er set billigere eller skrive det i kommentarfeltet ved bestilling, hvorefter vi trækker differencen fra din faktura. Din betaling nedskrives til det korrekte beløb, som er det beløb der bliver trukket på din konto.
Prisgarantien gælder IKKE såfremt varen ikke er på lager i anden butik, eller der er tale om et særtilbud, et restlager, et ophørsudsalg eller lignende. Prisgarantien gives på den gældende dagspris på købsdagen, og kan ikke kombineres med andre rabatter.
Såfremt der er tvivl om hvorvidt betingelserne for prisgarantien er opfyldt, tager vi naturligvis kontakt til dig snarest muligt, således du kan vælge at gennemføre eller annullere ordren.
Vi håber at du bliver tilfreds med at handle med os.